
Gravidmassage
En graviditet medfører øget belastning på kroppen både på grund af den typisk øgede kropsvægt, graviditetshormoner og på baggrund af den ændrede kropsholdning. Kompensationer for disse kan sætte sig i resten af kroppen som muskulære smerter.
Hos mamathy tilbyder jeg en helkrops gravidmassage som bl.a. kan bidrage til at lindre graviditetsgener i ryg og lænd, væskeophobninger, ømme fødder samt nakke-og skuldersmerter, spændingshovedpine eller blot som en velfortjent blid og afspændende massage. Derudover kan en graviditetsmassage bidrage til øget følelse af velvære og dermed dannelsen af oxytocin, hvorfor en graviditetsmassage også kan virke fødselsmodnende.
Hvornår kan jeg få en gravidmassage?
Du kan få graviditetsmassage fra graviditetsuge 12+0 og frem til fødsel. På massagebriksen hjælpes vi ad med at få dig placeret i en god og afslappende stilling. På briksen er der plads til den voksende mave, uanset hvor langt du er i graviditeten.
Hos mamathy indledes gravidmassagen med en samtale om graviditeten frem til nu, samt om der er specifikke graviditetsgener der skal være ekstra fokus på under massagen, behov eller hensyn der skal tages. Derudover vil jeg altid tilbyde en udvendig undersøgelse af maven og at lytte hjertelyd (dog først fra graviditetsuge 16).
Varighed: 90 min.
Pris: 699 kr.
Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark ydes tilskud til privat jordemoder. Jeg sørger for at indberette det i forbindelse med jeres besøg.
Pris efter tilskud: 399 kr.
